GOSSIP

Forside
18-06-2012

Ozzy Osbournes søn er uhelbredelig syg

Jack Osbourne har fået en kronisk nervesygdom, der kan gøre ham invalid


Da Jack Osbourne fik beskeden om sin nervesygdom, blev han vred.

Da Jack Osbourne fik beskeden om sin nervesygdom, blev han vred.

Foto: Iheart jack osbourne / public domain

Kendisparret Ozzy og Sharon Osbournes søn har fået den kroniske sygdom sklerose, som selv hos yngre mennesker kan medføre betydelig invaliditet. Det skriver People.com.

Den 26-årige Jack Osbourne blev frustreret, da han fik beskeden.

- Jeg blev vred og frustreret og tænkte: Hvorfor nu?, siger han til People.com.

Han fik beskeden blot to uger efter, at hans hustru Lisa Stelly fødte en pige, som de har valgt at kalde Pearl.

- Jeg har en familie, og det er, hvad der bør være det vigtigste for mig, siger Jack Osbourne.

I sin typiske form er sygdommen karakteristisk ved gentagne angreb fra forskellige dele af centralnervesystemet. De enkelte angreb kan have vidt forskellige symptomer, da de kommer fra forskellige steder i nervesystemet.

Der er ingen kendt kur mod sygdommen, og det er uklart, hvad årsagen til sygdommen er.

Jack Osbourne har tidligere sagt, at han tror, at han skal dø før sin far. Det skyldes dog ikke sygdommen, men at faren, Ozzy Osbourne, i 2011 blev tjekket hos lægen, der kunne konstatere, at Ozzy er i fysisk form som en 30-årig.


Newspaq

Senest nyt

PLAYLIST

Musik nonstop 5.30-23:30

Se programoversigten her

web by coolsystems