GOSSIP

Forside
22-06-2012

Konen vil ikke efterlyse narko-filmstjerne

Terminator-stjernen stak af fra afvænningsklinikken igen-igen


Nick Stahl fik sit gennembrud, da han som 13-årig spillede over for Mel Gibson Manden Uden Ansigt.

Nick Stahl fik sit gennembrud, da han som 13-årig spillede over for Mel Gibson Manden Uden Ansigt.

Foto: MARK TAYLOR / POLFOTO

Terminator-skuespilleren Nick Stahl er endnu engang stukket af fra afvænningscentret, hvor han var indlagt. Men denne gang vil hans kone ikke efterlyse ham.

Den 32-årige filmstjerne stak af fra afvænningsklinikken i sidste uge, og efter at have overnattet ved en ven i et par dage, forsvandt han, skriver sladdersiden TMZ.

Og det er ikke første gang, den afhængige berømthed laver det nummer. For lidt over en måned siden meldte hans kone Rose ham savnet og bad politiet i Los Angeles om hjælp til at finde ham. Da var han væk i et par uger.

Denne gang har hun dog valgt ikke at tage affære.

- Jeg blander mig udenom. Han ved præcis, hvor hans hjem er. Det her er den mest kærlige måde at håndtere det på, for ham, mig selv og vores datter, siger konen til TMZ.

Parret er separeret og har datteren Marlo på to år.

Nick er kendt fra filmene Terminator 3, Sin City og Den tynde røde linje.

Kilde: TMZ.


Newspaq

Senest nyt

PLAYLIST

Musik nonstop 5.30-23:30

Se programoversigten her

web by coolsystems